Posted on July 23, 2008

Nyhedsavisen – Press Release


Only in Danish sorry

Kære alle
Interessen for Nyhedsavisen har de seneste dage været enorm. Det forstår jeg godt. Og jeg er stolt over og glad for at kunne fortælle alle, at vi i aktionærkredsen i 365 Media Scandinavia A/S er blevet enige om vilkårerne for tilførsel af den fornødne kapital til fortsættelse af driften i Nyhedsavisen og Morgendistribution Danmark. Vi indsender derfor vores regnskab torsdag morgen.

1) Jeg vil gerne UNDSKYLDE overfor alle vores kunder og ansatte at forhandlingerne mellem aktionærerne har trukket ud.

2) Jeg medgiver at det kan virke uprofessionelt – som de lærde, eksperterne og min mor har valgt at antyde – men det er et mindre mirakel, at tingene er lykkedes – midt i en sommerferie og en finansiel krisetid hvor selv Korsbæk er i knæ.

3) Jeg har aldrig tidligere i mine 80 virksomheder haft så dygtige medarbejdere, ledere og bestyrelse.

4) Jeg har stadig absolut kontrol med selskabet – og min finansielle partner er i verdenseliten.

5) Jeg giver ALDRIG op – om jeg så skal ende som ham Monty Python ridderen, der råber og skriger – selv om han har mistet både arme og ben!

PS. Hvis du skal have kunder i din butik – og tænker på at bruge avis-annoncering – så deler vi 450.000 aviser ud til de mest interessante hjem hver morgen inden 07.00– og vores fantastiske konkurenter Jyllands-Posten, Politiken og Berlingske Tidende deler 120.000 ud. Vi er ikke meget billigere – men effekten er rigtig god.

PPS. Der bliver ikke mere kommunikation fra mig – nu skal der arbejdes.